Tæthedskontrol

Tæthedskontrol

Ved nybyggeri stiller kommunen krav om, at der foretages måling i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed er opfyldt.

For bygninger, der opføres efter lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020, skal der altid foreligge dokumentation for tætheden.

For bygningsklasse 2015 må luftskiftet gennem utilsigtede lækager ikke overstige 1,0 l/s pr m² opvarmet areal. For bygningsklasse 2020, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal.

Måling af tæthed sker på grundlag prøvning efter DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne. Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger, der opføres med overtryk skabt af ventilator.

De typiske fejl ses bl.a. ved et dårligt projekteret byggeri hvilket ikke kan reddes med tape og klæbematerialer. Derfor er det vigtigt, at tætheden er tænkt ind tidligt i byggeriet.

Det er ofte i selve udførelsesfasen, at utæthederne opstår. Det kan fx ske ved, at et nyt hold håndværkere gennembryder en konstruktion, der skulle have været tæt.

Denne type fejl sker typisk i forbindelse med
installationer- og genstande, der føres igennem en dampspærre. Nogle af disse problemer kan forebygges i projekteringsfasen ved byggeteknisk omhu og anvendelse af korrekte membraner og gennemføringsmanchetter.