Energimærkning

Energimærkning

Ved salg, udleje eller overdragelse af en bygning skal denne energimærkes. Energimærkningen består af et energimærke, der kan ligge på en skala fra ”A2020” til ”G”, en beskrivelse af bygningens nuværende energimæssige forhold og en plan med relevante forbedringsforslag, f.eks. efterisolering af loftsrummet eller udskiftning af oliefyr.

Energimærket har en gyldighed på 10 år, medmindre der foretages ændringer, som ændrer bygningens energiforbrug væsentligt, f.eks. en tilbygning. Der skal ikke laves energimærkning for sommerhuse, bygninger under 60 m², eller hvis bygningen skal nedrives.

Vi tilbyder energimærkning af både eksisterende og nye enfamiliehuse, samt flerfamiliehuse og andre større bygninger.